Tilbygning til eksist. fritliggende enfamiliehus i ældre villakvarter i Hvidovre.

Tilbygningen udføres som en naturlig forlængelse af det eksist. hus, hvor en del af den eksist. tagflade forlænges ud over tilbygningen. Der skabes på den måde en god sammenhæng mellem husets indv. funktioner, samtidig med at der opnås sammenhæng og gode adgangsforhold til en ny solvendt terrasse, hvor bygningskroppen skaber læ, varme og privatsfære.


Tilbygningen udføres i vandskuret tegl, i stil med det eksist. hus, og der tilføres varme og samhørighed ved at beklæde dele af den nye og eksist. facade med trælister i samme træsort som den nye terrasse.
Det nye soveværelse udføres med listebeklædt loft til kip, trægulve og et stort skydedørsparti mod terrassen, hvilket giver rummet luft og varme, samt udvisker overgangen mellem ude og inde.
Læs mere...
Sted: Hvidovre
Rolle: Privat bygherre
Omfang: 30 kvm tilbygning + 34 kvm terrasse
Status: Under opførelse
År: 2020